Hvor meget protein om dagen
Protein er det makronæringsstof, der diskuteres mest i ernæring — og med god grund. Det opbygger muskler, støtter immunforsvaret, regulerer mæthedsfølelsen og indgår i hundredvis af enzymatiske reaktioner. Men spørgsmålet er stadig: hvor meget har man brug for? Svaret afhænger af din profil, ikke en universel anbefaling.
Trinene
Bestem din referencevægt
Brug din nuværende vægt, hvis du ligger inden for et normalt vægtområde. Hvis du er betydeligt overvægtig, bør du i stedet bruge din målvægt eller din estimerede fedtfri masse. Det er denne referencevægt, der danner grundlag for beregningen.
Vælg din koefficient efter aktivitet
Stillesiddende: 0,8 til 1,0 g/kg. Moderat aktiv: 1,2 til 1,6 g/kg. Styrketræning eller intens sport: 1,6 til 2,2 g/kg. Kalorielet diæt: gå op til 2,0-2,4 g/kg for at beskytte din muskelmasse under underskuddet.
Beregn dit daglige behov
Gang din referencevægt med den valgte koefficient. Eksempel: en kvinde på 65 kg, der styrketræner 4 gange om ugen → 65 x 1,8 = 117 g protein om dagen, hvilket svarer til ca. 468 kcal fra protein.
Fordel det på dine måltider
Kroppen optager protein bedst i portioner på 25-40 g pr. måltid. For 120 g dagligt fordelt på 3 måltider + 1 snack: ca. 30 g pr. indtag. Denne fordeling stimulerer muskelproteinsyntesen optimalt gennem hele dagen.
Prioriter komplette kilder
Et komplet protein indeholder alle essentielle aminosyrer. Animalske kilder (kød, fisk, æg, mejeriprodukter) og visse vegetabilske kilder (soja, quinoa, boghvede) er komplette. Hvis du er vegetar, så kombiner bælgfrugter og kornprodukter for at dække alle aminosyrer.
Hvorfor proteiner er essentielle
Proteiner udfører funktioner, som andre makronæringsstoffer ikke kan varetage: opbygning og reparation af muskler, produktion af enzymer og hormoner, transport af ilt (hæmoglobin) og immunforsvar (antistoffer). Et utilstrækkeligt indtag resulterer i muskeltab, langsom restitution, svækket immunforsvar og vedvarende sult. Det er det eneste makronæringsstof, hvor mangel har hurtigt synlige konsekvenser.
De bedste kilder efter proteinkvalitet
DIAAS-scoren (Digestible Indispensable Amino Acid Score) rangerer proteiner efter kvalitet: sødmælk og æg ligger i toppen (DIAAS > 1,0), efterfulgt af kylling og fisk. På den vegetabilske side er soja vinderen (DIAAS 0,90), efterfulgt af kikærter og linser. Ris og hvede alene har en lav DIAAS, men kombineret med bælgfrugter supplerer de hinanden perfekt. Glem ikke hytteost, skyr og tofu — økonomiske og alsidige kilder.
Timing og fordeling i løbet af dagen
Forskning viser, at det er mere effektivt at fordele sit protein jævnt over dagens måltider end at indtage en stor mængde om aftenen. Sigt efter 0,3-0,5 g/kg pr. måltid, 3 til 4 gange om dagen. Morgenmaden er ofte det måltid, der er fattigst på protein — en simpel tilføjelse af æg eller græsk yoghurt kan gøre en forskel. Efter træning fremmer et indtag på 20-40 g inden for 2 timer restitutionen, men det er ikke så akut, som kosttilskudsproducenter påstår.
FoodCraft tip
Proteinberegner
FoodCrafts proteinberegner tager højde for din vægt, aktivitet og dit mål for at give dig et personligt tal. Mere præcist end en generisk anbefaling.
Filtrer proteinrige opskrifter
Blandt de over 3.200 opskrifter på FoodCraft kan du filtrere efter proteinindhold. AI-tilpasningen kan også øge proteinindholdet i enhver opskrift ved at justere ingredienserne.
Essayez le calculateur associé
Calculer maintenantOfte stillede spørgsmål
Er for meget protein farligt for nyrerne?
Er proteinpulver nødvendigt?
Hvor meget protein til morgenmad?
Er planteproteiner nok til muskelopbygning?
Ændrer mit behov sig, når jeg bliver ældre?
Lignende guider
Beregn dit proteinbehov
Et personligt tal baseret på din profil, din aktivitet og dine mål.
Gå til proteinberegneren